Miranda Harding, cello

Miranda Harding er født i England, hvor hun som 11-årig startede på Yehudi Menuhin-skolen med Melissa Phelps som lærer. Senere studerede hun på Hochschule für Musik Detmold hos Karine Georgian med afsluttende eksamen i 2001. Efterfølgende studerede Miranda Harding hos Johannes Goritzki i solistklassen på Robert Schumann Hochschule i Düsseldorf, hvorfra hun debuterede i 2005.
Masterclasses har hun deltaget i hos bl.a. Frans Helmersson, Steven Isserlis, David Geringas, Amadeus Quartet, Guarneri Quartet, Nobuko Imai, Sidney Griller og Yehudi Menuhin.
Undervejs har hun også deltaget i kompositions-work shop hos Malcom Singer.
Som solist og kammermusiker har hun optrådt over hele Europa, USA, Asien og Sydamerika. Bl.a. har hun optrådt på International Music Festival i Colmar og Menuhin Festivalen i Gstaad. Hun har optrådt med Lord Menuhin på St. James' Palace, i the Purcell Room i London, som medlem af the Villa-Lobos Chamber Players i Merkin Hall i New York, ligesom hun optræder med den engelske Elessar Piano Trio, der blev dannet i 2007.
Miranda Harding er cellist i Storstrøms Kammerensemble siden foråret 2007.

Kalender

Projekter

Find Landskabet Nyt tværfagligt tilbud til skolerne!
Sommermusik på Fuglsang - Den nye verden Kammermusikfestival i herregårds-omgivelser! 22.-26. august 2012 med amerikansk tema.
Ingen vej tilbage I maj måned præsenteres kammerensemblets nyudviklede koncert for børn: Ingen vej tilbage! Ingen vej tilbage er et musikalsk eventyr, som bygger på Grimms eventyr "De to Vandringsmænd".
Talentakademi Storstrøm Regionens talenter under kammerensemblets vinger...