Storstrøms Symfoniorkester har fået ny producent! Det er Vibeke H. Larsen, der er uddannet violinist, og har spillet i en række af landets symfoniorkestre. Samtidig har hun bred producenterfaring og har bl.a. arbejdet for DR Underholdningsorkester, Schubertiaden i Roskilde m.m. Vi siger hjertelig velkommen til Vibeke, der kommer i ilden ved Storstrøms Symfoniorkesters kommende produktion i marts: familiekoncerter med slagtøjsspilleren Thomas Sandberg.
Fra hele orkestret lyder der en stor og varm tak til Susanne Olschansky, der i en lang årrække har været producent for Storstrøms Symfoniorkester! Susanne har med ildsjælens energi været krumtap i orkestrets virke, og vi er glade for at kunne beholde Susanne som fagottist. Vi ønsker hende alt det bedste fremover med alle de nye opgaver, hun kaster sig over bl.a. som nodeskriver i DR.




